Sanne the Musical – Musicalen om hele Danmarks rockmama
 
Sanne_ver2.jpg

 

Sanne_ver_2_mobil.jpg
 
 
 
 
 
005_fade.jpg
 
 
sanne_titel.png
 

Musicalen om hele Danmarks rockmama - med alle hendes største hits

EFTER FESTEN, DET’ IKKE DET DU SIGER, WOODOO, TAXA og KÆRLIGHEDEN KALDER

SUI SUI, UD AF MØRKET, MISBRUGT OG FORLADT, UDEN DIG, OVERGIVER MIG LANGSOMT

og mange, mange flere…

Vi kender hendes sange – men kender vi mennesket bag? Kender vi hendes kampe?
Ved vi, hvad hun var oppe imod? Kender vi det liv, der har formet Danmarks stærkeste rockstemme?

 

Det bliver det unge skuespiltalent Andrea Heick Gadeberg, musical-skuespiller Nina Maria Schjødt Lybæk-Hansen og den erfarne sangerinde Gry Trampedach, der skal portrættere hele Danmarks Rockmama i tre forskellige aldre, når SANNE – THE MUSICAL den 19. september 2019 får danmarkspremiere i Tivolis Koncertsal.

Rollen som Lis Sørensen spilles af Mathilde Norholt. Lis Sørensen og Sanne Salomonsen har krydset hinandens veje utallige gange – også før de fandt sammen i ANNE LINNET BAND. De to Rock-mamas har medvirket på hinandens soloplader og har samarbejdet om flere af deres allerstørste hits.

Joakim Lind Tranberg får rollen som bl.a. Sannes søn, Victor Ray og musikeren Kasper Winding. Joakim fik sit store gennembrud som Rasmus Seebach i musicalen SEEBACH, som også indbragte ham Reumert Talentprisen 2018.

Om Musicalen

Vi møder den oprørske Sanne, der flytter hjemmefra for at synge og spille teater. Stjerneskuddet Sanne Salomonsen, der topper 80´ernes hitlister og ofrer alt for musikken. Musicalstjernen Sanne, Sanne fra Sneakers og Anne Linnet Band. Sanne, der møder misbrug og manipulation. Sanne der står alene i verden. Sanne der må kæmpe for at forsørge sin søn. Sanne, der må finde skjulte kræfter i sig selv, og finde en måde at forvandle misbrug til kærlighed, gift til medicin og nederlag til musik.

Vi møder alle dem, der har sat deres præg på Sannes liv og karriere: modstanderne og medspillerne. Musikproducenterne, elskerne og ægtemændene. Kollegerne, korsangerne, musikerne. Anne, Sanne, Lis, Morten, Mats, far og mor – og ikke mindst hendes søn Victor Ray.

Forestillingen starter på nulpunktet. Sanne Salomonsen rammes af en blodprop i hjernen. Hendes verden styrter sammen. I ambulancen forsøger hun forgæves at synge. Hun forsøger at holde fast i det hun kender, hun forsøger at huske, hvem hun er.

Sanne må gennemleve hele sin livshistorie for at finde tilbage til sig selv, til kærligheden og til musikken. Der har været mange kriser og problemer. Hvordan har hun klaret dem? Kan hun bruge et langt livs erfaringer til at vinde over sygdommen og snyde døden?

Hun husker, hvordan det hele startede: Med en ung pige i gummistøvler, der drømmer om frihed og musik. Pigen er fyldt med energi, hendes livsmod og musikalitet er gigantisk. Men hun møder en verden af mænd, der vil holde hende fast og en musikbranche, der ikke er vant til stærke kvinder.

Sanne må kæmpe på mange fronter for sin stemme i musikken, for sin kærlighed og senere for sin søn. Der er internationale muligheder, der lokker og kalder. Der er ansvaret og kærligheden til de nærmeste. Der er vold og manipulation, der er misbrug og misforståelser, der er kontrakter og koncerter, der er voldsomme forelskelser, heftige brud, store skuffelser og overvældende succeser.

Sanne oplever den store kærlighed i mødet med svenske Mats Ronander, og hun oplever den store tragedie, da det viser sig, at forholdet ikke kan holde.

SANNE er en rå og gribende historie om at overleve og elske i en verden, hvor der ikke er plads til kærlighed og sårbarhed. En varm historie om venskab og trofasthed – om at finde sin egen stemme – og bruge den!

Musicalen er instrueret af Martin Lyngbo. Manuskript: Martin Lyngbo og Line Mørkeby

Hele Danmarks Rock-mama

Sanne Salomonsen er en af de mest populære danske sangere nogensinde. Siden start-halvfjerdserne har hun sat et afgørende præg på de danske hitlister og radiobølger efter hun som 15-årig havde en hovedrolle i den danske opførsel af Hair. Fra indspilninger i Abbey Road Studios og dommertjanser til X-Factor til korsang for John Mogensen - Sanne Salomonsen har prøvet det hele, med flere hundredetusinder solgte albums undervejs.

Det var især som del af grupperne Sneakers og Anne Linnet Band, at Sanne Salomonsen for alvor fik etableret sig som en af de mest toneangivende danske musikere. I løbet af firserne toppede hendes udgivelser de danske og skandinaviske hitlister med sange fra Den Jeg Elsker til Woodoo og Sui Sui - tidløs musik, som har været med til at forme flere generationers dansk populærkultur.



 
005_fade.jpg
 

MEDVIRKENDE

Andrea Heick Gadeberg   Den yngste Sanne

Andrea Heick Gadeberg
Den yngste Sanne

Nina Maria Schjødt Lybæk-Hansen  Den mellemste Sanne

Nina Maria Schjødt Lybæk-Hansen
Den mellemste Sanne

Gry Trampedach  Den voksne Sanne

Gry Trampedach
Den voksne Sanne

David Owe  Bo Stief / Mats Ronander

David Owe
Bo Stief / Mats Ronander

Mathilde Norholt  Lis Sørensen

Mathilde Norholt
Lis Sørensen

Joakim Tranberg  Victor Ray / Kasper Winding / Morten Kærså

Joakim Tranberg
Victor Ray / Kasper Winding / Morten Kærså

Henrik Launbjerg  Dennis Knudsen / m.fl.

Henrik Launbjerg
Dennis Knudsen / m.fl.

Anna Clara Sachs Leschly  Sanne Brüel / Søs Fenger

Anna Clara Sachs Leschly
Sanne Brüel / Søs Fenger

Fie Alberte Damgaard-Lauritsen  Anne Linnet / ensemble.

Fie Alberte Damgaard-Lauritsen
Anne Linnet / ensemble.

Anders Gjesing   Erik / ensemble

Anders Gjesing
Erik / ensemble

Laura Allen Müller  Dukkefører / ensemble

Laura Allen Müller
Dukkefører / ensemble

Astrid Højgaard  Ensemble

Astrid Højgaard
Ensemble

Anne Murillo  Birgit / ensemble

Anne Murillo
Birgit / ensemble

Kenneth Parsberg  Ensemble

Kenneth Parsberg
Ensemble

Jesper Paasch  John / m.fl.

Jesper Paasch
John / m.fl.

005_fade(2).jpg
 

KØB BILLET

 
 

København

Tivolis Koncertsal
19. september – 19. oktober

 

Aarhus

Musikhuset Aarhus
11. — 15. december

 

Aalborg

Aalborg Kongres & Kultur Center
19. – 24. november

 

Vejle

Vejle Musikteater
5. – 10. november

 

Odense

Odeon
12. – 16. november

 

Holstebro

Musikteatret
4. — 7. december

 
 
 
005_fade.jpg
 
 

OM ARRANGØRERNE

Forestillingen produceres af Live Nation Denmark og Langkjær Entertainment
 

Langkjær Entertainment (producent)

Langkjær Entertainment er et af Danmarks førende produktionsselskaber inden for teater og musicals og skaber oplevelser af høj kvalitet for et bredt publikum, der først og fremmest efterspørger unikke oplevelser og ønsker underholdende, moderne, ukomplicerede og livsbekræftende oplevelser. Selskabets stifter og ejer, Thomas Langkjær, har i flere end 17 år som producer, teaterchef og executive kreativ producent stået bag adskillige store musicalopsætninger i Danmark. De seneste produktioner tæller blandt andet Broadway-succesen "Hairspray" i Tivolis Koncertsal og Boxen i Herning, Dirch Passer-forestillingen "Dirch", en co-produktion med Black Box Theatre, Holstebro og Live Nation med premiere i Glassalen i Tivoli og efterfølgende turné, Monty Python-musicalen "Spamalot" med Danmarkspremiere i Tivolis Koncertsal og efterfølgende Danmarksturné samt Danmarkspremieren på Queen-musicalen "We Will Rock You" i Royal Arena i København og i Boxen i Herning, ligeledes en co-produktion med Live Nation. I foråret 2018 var Thomas Langkjær den kreative idémand bag Danmarkspremieren på en helt ny musical baseret på filmen "Midt om Natten", med flere end 25 af de største Kim Larsen- og Gasolin-hits. I efteråret 2018 var der Danmarkspremiere på en helt ny musical baseret på bogen og filmen "Kærlighed Ved Første Hik" i Tivolis Koncertsal, og forestillingen drog efterfølgende på turné i hele Danmark.
 

Live Nation

Live Nation er verdens førende producent og formidler af live entertainment-oplevelser. På verdensplan bliver det til over 145.000 årlige arrangementer. Live Nation Denmark er Danmarks førende koncertbureau og satser også på shows og musicals, bl.a. med musicalsucceser som Mamma Mia!, We Will Rock You, Starlight Express og den kommende Cats i store internationale produktioner samt Riverdance og forskellige Cirque de Soleil-shows. Sidste år begyndte Live Nation også at producere danske teater-og musicalopsætninger sammen med Langkjær Entertainment inkl. Dirch, We Will Rock You, Midt om Natten og Kærlighed ved første hik – the musical!


 
 
 
 
sanne_titler_1920.png